Efter hestekødsskandalen og efterfølgende mediefokus på færdigretter, er jeg selv blevet ret paranoid med hensyn til hvad jeg putter i munden og i mikroovnen. Man vil jo nødig købe katten i sækken, eller måske mere korrekt, katten i lasagnen, så selv om jeg til tider er ret glad for frysepizza og færdiglavede supper, har jeg den sidste tid lavet stort set al min mad fra grunden med friske råvarer, som ligner det, de udgiver sig for at være.
Jeg snød dog lidt i dag og lavede en Tom Yum suppe fra tørrede ingredienser og frosne rejer. Det smagte helt ok, men slet ikke som ”fra scratch”-varianten med frisk koriander og limejuice.
Se min “helt-fra-bunden” opskrift på Tom Yum Goong her.