For en uges tid siden meldte jeg mig endnu engang ind i Fitness World. Da jeg skal være en del i København i løbet af foråret, er den ambitiøse plan, at jeg de næste par måneder vil forsøge at få lidt mere regelmæssighed i mine træningsrutiner.
Jeg er startet blidt op med 3 gange Hathayoga, da jeg har fundet ud af, at det passer mig væsentligt bedre at ligge ned og fokusere på vejrtrækning og milde ansigtsudtryk end at stæse af sted på en kondicykel mens alt for høj technomusik river og flår i mine trommehinder.
Når den værste muskelømhed har lagt sig (ja, man kan faktisk godt få ømme muskler af yoga), er intentionen dog, at jeg vil prøve kræfter med nogle af de aktiviteter, hvor pulsen kommer lidt højere op. Da jeg kiggede programmet igennem, så jeg, at der var et hold, der hed Afropowerdance. AFROPOWERDANCE!! Seriøst?? Bare navnet kan næsten få mig til at ryste en legemsdel eller to i ren begejstring! Det lyder rigtig sjovt og ikke som noget, der kræver alt for mange koordinerede bevægelser (mit svage punkt), så jeg vil finde min indre dreadlock frem og se, om jeg ikke snart kan få tid til at powerdanse lidt på Afromåden.